Sommeren er netop sluttet, men jeg kan kigge tilbage på en fantastisk sommerferie, langt væk fra det ustadige danske vejr. Jeg tilbragte nemlig min ferie i solrige Californien, hvor man skal kigge langt efter en regnbyge.

Jeg startede min rejse til Californien i San Francisco, en af de byer jeg så meget frem til at besøge. Jeg startede mit ophold med at gå en tur i downtown, som senere førte mig til China Town, en bydel med masser af butikker og restauranter og en helt særlig stemning der skabes af de mange asiatere i gadebilledet. Samme dag valgte jeg at køre til Golden Gate Bridge, som er utrolig flot. Dagen efter tog jeg på en lille udflugt til Fisherman’s Wharf, en af de mest kendte turistattraktioner i USA. Her kan man opleve lidt af hvert, både historie, spise frisk fisk fra havet, opleve gadeartister og besøge Aquarium of the Bay. Det er samtidig også her du kan tage sejlturen til Alcatraz. På turen derover får du en god udsigt over byen og Golden Gate Bridge. Rundvisningen i fængslet er utrolig interessant, og man kan nemt bruge mange timer der, især fordi øen i sig selv også er meget interessant.

shutterstock 61231300 Ferie i Californien

Efter nogle dage i San Francisco kørte jeg mod Los Angeles, med et stop på vejen i den danske by Solvang. Solvang byder på et stykke af den danske kulturhistorie og var et meget sjovt lille stop på vejen inden jeg kommer til Los Angeles.

I Los Angeles skulle jeg selvfølgelig bo i Hollywood. Min første dag brugte jeg på en tur op ad Hollywood Walk of Fame og blev så fristet til at tage en lille sightseeing bus rundt, hvor jeg fik set Hollywood skiltet og blev taget på en tur gennem Beverly Hills og Bel Air, hvor alle de rige og berømte bor. Dagen efter tog jeg til Universal Studios, hvor man nemt kan bruge en hel dag.  Her var den mest interessante oplevelse en tur ”bag scenerne”, hvor man kan se hvor kendte film og tv serier er optaget. På turen rundt så jeg features fra Fast and Furious, scener fra King Kong og jeg var så heldig, at se da de var i gang med at optage scener til serien Desperate Housewives.
Min sidste dag brugte jeg på stranden ved Santa Monica Beach, utrolig lækkert.

Her fra gik turen mod San Diego. Her skulle jeg selvfølgelig prøve kræfter med at surfe på Mission Beach, og derefter nyde resten af dagen på stranden. Dagene efter stod den på sightseeing til Sea World og på et gammelt Hangar skib der ligger til San Diego.

Efter nogle skønne dage i San Diego gik turen mod Las Vegas, byen der aldrig sover. Her tilbragte jeg tre dage, som stod på shopping, gambling og afslapning ved hotellets pool. Selvom mange ser Las Vegas som et sted man kun tager til for gamble, tager man helt fejl. Jeg kunne nemt have brugt en uge eller mere i Las Vegas, da der simpelthen sker så meget, og der er altid noget at tage sig til.
For at komme lidt ned i gear efter dagene i Las Vegas, kørte jeg til Grand Canyon, hvor jeg tog en overnatning, så jeg både nået at opleve solnedgang samt solopgang, hvilket var en fantastisk oplevelse. Efter Grand Canyon gik turen tilbage mod L.A, hvor flyturen mod Danmark ventede.

{ 1 comment }

USA er et stort land med masser at opleve. Den nemmeste måde at opleve  USA er i bil, og det kan derfor klart anbefales, at tage på en kør-selv-ferie.

Her kan du opleve landet i dit helt eget tempo, tage en ekstra overnatning i din yndlings by, intet behøver at være fastlagt. Det kan klart anbefales at tage turen ad Route 66, som går tværs gennem USA. Her starter turen i Chicago og slutter i Los Angeles. Chicago byder på flot arkitektur og mange museer. Hvis man er til Blues og Jazz, skal man heller ikke gå glip at Chicago’s natteliv.

Fra Chicago går turen videre mod  Missouri, og hvis du er interesseret i biler skal du køre til Kansas City, hvor du kan opleve Genreal Motors faciliteter. Fra Kansas kører man gennem Oklohoma, en stat der byder på mange naturoplevelser, hvor man bl.a. også kan opleve statens imponerende indianerhistorie.
Fra Oklohoma går tuen til Texas, staten man forbinder med det vilde vesten, som man får et indtryk af når man kører på Route 66. Når man når til New Mexico, er der ikke mange seværdigheder at finde, så her får du i stedet oplevet ørken, som New Mexico mest består af. Selvom der ikke er meget mere end ørken, er det bestemt også en oplevelse i sig selv, og hører sig på et roadtrip til i USA.
Man kommer nu til Arizona, hvor jeg vil anbefale at man tager turen mod Grand Canyon National Park, en oplevelse man ikke skal snyde sig selv for. Sidste stop på ruten er Los Angeles i Californien. Her kan du opleve Hollywood Walk of Fame, Beverly Hills, Universal Studios og nyde en tur på stranden i Santa Monica. Hvis du ikke ønsker at slutte din roadtrip her, kan du kører nordpå  mod San Francisco og oplev bl.a. The Golden Gate Bridge og Alcatraz.

{ 0 comments }

Den perfekte rejse til Florida.

maj 13, 2011

Hvis du overvejer at rejse til USA, så giv Florida en chance. Florida er en fantastisk stat og det er ikke for sjovt at den bliver kaldt “the sunshine state”. I Florida har du en enestående mulighed for at kombinere en luksus badeferie med en oplevelses tur. Et forslag til en rundrejse hvor du får [...]

Read the full article →

Rundrejse i USA, fantastisk oplevelse…

februar 23, 2011

Jeg er netop kommet hjem fra en helt fantastisk rundrejse i USA. Jeg startede min rejse i New York hvor jeg boede i 3 dage på et super fedt hotel midt på Manhatten. Helt fantastisk udsigt fra 33 sal, det oplever man altså ikke i København. Efter et par dage i New York fortsatte min [...]

Read the full article →

Rundrejse i USA

februar 14, 2011

Velkommen til Rejser til USA. Vi vil om ikke længe, begynde at skrive anmeldelser, anbefalinger, tips og guides til USA. Der vil være specielt fokus på populære stater som New York, Florida, Memphis og Californien, men hvis emnet er USA, så vil vi skrive om det. Vi har mange års erfaring fra rejsebranchen Det sikrer [...]

Read the full article →